Bakgrund: Skolsköterskan har genom sina återkommande hälsosamtal och hälsobesök en unik möjlighet att träffa alla elever och då ställa frågan om de blivit utsatta för våld i hemmet. Det är en svår uppgift att ställa frågan om våld. Skolsköterskan är en person som kan göra stor skillnad i en elevs liv. Syfte: Syftet med denna studie var att belysa skolsköterskors upplevelse av att fråga barn om våld i hemmet. Metod: Fem intervjuer genomfördes med skolsköterskor praktiskt verksamma i skolor från förskoleklass och till årskurs nio.

Syftet med studien är att belysa hur chefer och personalansvariga inom olika organisationer upplever svåra samtal i arbetsrelaterade situationer. Vi önskar komplettera tidigare forskning inom området svåra samtal med en mer socialpsykologisk inriktning som analysverktyg. Med hjälp av kvalitativ metod i form av sju semistrukturerade intervjuer når vi förståelse för hur chefer och personalansvariga upplever svåra samtal i arbetsrelaterade situationer. Vi besvarar följande frågor i studien:Hur upplever chefer och personalansvariga inom olika organisationer svåra samtal?Vilka faktorer kan bidra till att chefer och personalansvariga anser att samtal är svåra eller inte?De slutsatser som kan dras utifrån denna studie är att de intervjuade cheferna och personalansvariga anser att det finns svåra samtal på arbetsplatsen.

Flere undersøkelser har vist en generellt forverret helse blant ungdommer. Mange ungdommer slutter med idrett i 15-17 års alderen og studier har vist at mindre enn halvparten av ungdommer i den svenske grunn- og videregående skole var fysisk aktiv innen idrett og 15 % hverken aktiv innen idrett eller på annen måte. Det blir da viktig å skaffe seg kunnskaper om hvordan vi kan få igang flere barn og unge, også utenfor skolen. I barndomsårene er foreldrenes påvirkningskraft stor på flere områder, det hører da også med å undersøke hvilken rolle foreldrene spiller i ungdomsårene/tenårene. Hensikten med studien var å kartlegge ungdommer i 15-16 års alderens opplevelse av hvilken betydning ulike personer i deres omgivelser hadde for deres utøvelse av fysisk aktivitet og da spesielt hvilken rolle foreldrene spilte.

ResuméDer er en løbende konflikt mellem ytringsfrihed og racistiske krænkelser i dagens samfund. I Danmark er der en del nationale såvel som internationale forpligtelser, som indebærer at samfundet skal bekæmpe racismen, hvilket nødvendiggør indskrænkninger i ytringsfriheden. Dette gøres fremmest gennem Straffelovens § 266 b.Ved at sammenligne Danmark med Sverige ser man mange ligheder imellem de to lande lovmæssigt. Der er derimod en markant forskel i den måde racismen manifisterer sig på i de to lande. Der er videre forskel på i hvor høj grad de to lande vægter statens rolle - og hvilken fremgangsmåde de anvender i bekæmpelsen af racisme.Den bedste løsning bliver at lade domstolene definere de yderste grænser mellem ytringsfriheden og racistiske krænkelser, samtidigt med at samfundet gennem samspil mellem forskellige faggrupper, fastslår at racistiske fordomme bygger på urigtige grunde.

Im Blickfeld meiner Masterarbeit steht die Frage, welche Rolle historische Erfahrungen und Erinnerungen in Migrationsprozessen einnehmen. Es geht dabei um deutsche Frauen, die in der Nachkriegszeit (1945-1960) nach Schweden auswanderten, um eine Stelle als Haushaltshilfe anzutreten und die in der deutsch-protestantischen St. Gertruds Gemeinde in Stockholm eine deutsche Gemeinschaft fanden.    In meiner Untersuchung stellt sich heraus, dass die St. Gertruds Gemeinde nach 1945 eine Blütezeit erlebte. Als folge des Zweiten Weltkrieges hatte die Gemeinde sowohl in Schweden als auch in Deutschland wichtige Aufgaben zu erfüllen.

Sammanfattning på tyska ? Zusammenfassung "Selbstgesteuertes Lernen lernen" Mit Beispielen wie der Lehrplan in die Praxis umgesetzt wird Der Aufsatz handelt vom selbstgesteuerten Lernen, und wie es in Stufe 4 durchgeführt wird, das heißt in der Gymnasialschule, 11. Klasse. Wie und wo die Grenzen dafür im Bezug auf den schwedischen Lehrplan für moderne Sprachen hier Deutsch, gesetzt werden soll. In meiner Arbeit beschränke ich mich darauf, wie man dabei im Unterricht mit Texten in sprachlicher Hinsicht umgehen kann.